Ledige jobs

Skal du med på rejsen?

Vi er hele tiden på udkig efter nye superstjerner til vores team.
Nedenfor kan du se de aktuelle stillinger vi ønsker besat hurtigst muligt

Google Ads-specialist

Passioneret Google Ads-specialist søges
til fremadstormende digitalt bureau

Tænder der sig en gnist i dig, når du tjekker CTR, CPC og ROAS på dine seneste splittests? Og drømmer du om at vækste store og små anerkendte brands både nationalt og internationalt?Så er du måske vores nye kollega.

Der er fuld fart på i Leadmakers, og vi leder efter den helt rette person, som drømmer om at hoppe ombord på vores team og bidrage til den spændende udvikling.
Vi søger netop nu en skarp Google Ads-specialist, som er klar til at smøge ærmerne op og hjælpe med at vækste vores kunders forretning yderligere.

Som Leadmakers’ nye Google Ads-specialist vil du få det primære ansvar for arbejdsområdet og opgaverne omkring Googles kanaler, naturligvis i tæt samarbejde og dialog med dine nye kollegaer. Vi arbejder tæt sammen på vores kunder, men vi forventer også, at du arbejder godt selvstændigt, og bringer dine egne input og idéer i spil for vores kunders bedste.

Arbejdsdagen hos Leadmakers er præget af en masse spændende og varierende arbejdsopgaver for kunder i vidt forskellige brancher. Vi arbejder med korte deadlines, stort kundefokus og tætte relationer, og du får mulighed for en masse personlig og faglig udvikling.

Det betyder bl.a., at du har mulighed for at udvikle dine færdigheder indenfor andre fagområder end Google Ads – det kunne være SEO, dataanalyse, marketing automation eller noget helt fjerde. Selvom du har dine primære kompetencer indenfor Google Ads, forventer vi at du har mod på at kaste dig ud i nye, til tider, uvante opgaver indenfor digital markedsføring.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå i at:

  • Opsætte, monitorere og optimere både eksisterende og nye kampagner i Google Ads (Search Ads, Display Ads, Shopping Ads, YouTube Ads, osv.)
  • Analysere data og performance og rapportere til vores kunder
  • Opsætte tracking/konverteringssporing (bl.a. E-commerce)
  • Rådgive vores kunder med den nyeste viden og dataindsigt

Din Profil

  • Du har stor erfaring med Google Ads enten fra bureau eller in-house
  • Du har et indgående kendskab til Googles produkter (Analytics, Tag Manager, Merchant Center, GMB m.m.).
  • Du er resultat- og detaljeorienteret
  • Du lader dig ikke skræmme af nye opgaver og udfordringer, men søger i stedet den bedste løsning
  • Du sætter en ære i altid at levere gode resultater til kunderne

Vi tilbyder:

  • Masser af ansvar og medindflydelse
  • Flere muligheder for opkvalificering
  • 37 timers arbejdsuge – på en fleksibel arbejdsplads med højt humør
  • God løn samt pension og sundhedsordning
  • Mulighed for både at arbejde i Aalborg og Hinnerup v. Aarhus

Om Leadmakers:

Leadmakers er et datadrevet digital bureau. Vi laver strategisk målrettede marketingindsatser, skaber målbare resultater for vores kunder, og elsker at overgå vores kunders forventinger. Vi arbejder med kunder i flere forskellige brancher og markeder inden for både B2B og B2C.
Vi et lille team, som holder til i hhv. Aalborg og i Hinnerup nord for Aarhus.

Interesseret?

Lyder stillingen interessant, og kunne du se dig selv som vores nye kollega? Så send din ansøgning på: info@leadmakers.dk

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kasper Christensen på tlf: 20 78 11 09.

Vi kalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når vi har fundet den rette profil.